Referencer

Referencer

Ud over den udøvende musikalske aktivitet har Jazzformidling.dk de seneste år været involveret i flere festivaler, der er blevet planlagt og udviklet. Enkelte andre småarrangementer er det også blevet til og dem vil man se mere til i
fremtiden. Tilbage i 2008 var Jazzformidling.dk executive producer og udgiver af Cd'en "Nordjysk Jazz 2008", der profilerede otte nordjyske jazzorkestre. Om den udøvende virksomhed læs mere under Projekter.
stacks_image_75A1C8CD-D6EF-405F-BC4F-F19D4DD7986A
Under Den Blå Festival 2009 åbnede Studenterhuset i Aalborg dørene for JazzKlub Limbo Goes Local v2.0, hvor orkestrene Jazz Collective, Kraken, Gruppen i Boksen og Crash’n’burn spillede moderne og fortrinsvis original musik. Limbo Goes Local v2.0 blev til i et samarbejde mellem orkestrene, Studenterhuset og Jazzformidling.dk, der også var med til at idéudvikle og planlægge den første Limbo festival i 2008. Festivalen løber af stablen for tredje gang i 2010, hvor fire af byens musikere præsenterer hver deres projekt d. 20-21. august. Følg med på bloggen eller på Facebook.
stacks_image_3BD90DBD-E81C-4566-90D3-EC17C1CD3259
Husets traditionsrige “Lokal Jazzfestival” foregik i 2009 i nye rammer under titlen “Vinterjazz i Huset”. Den “nye” festival markerede sig ved en række dobbeltkoncerter med store navne på den danske jazzscene og regionale nordjyske bands. Vinterjazz i Huset blev til i samarbejde med Huset i Hasserisgade, Jazzselskabet Aalborg, Jazz Club Satchmo, JazzDanmark og Center for Dansk Jazzhistorie. I samarbejde med Huset stod Jazzformidling.dk for konceptudvikling og konsulentbistand i forbindelse med fundraising og dokumentation af festivalen. Vinterjazz i Huset blev en succes og konceptet er videreført til festivalen i 2010.
stacks_image_166661B5-5E8A-42B7-B1DE-F9073FBA72E5
Pianisten Søren Møller og saxofonisten Dick Oatts arbejder ud fra konceptet Creative Music, hvor hele musiktraditionen kan være udgangspunkt for improvisationer og kompositioner. Ved denne specielle workshop/gæsteforlæsning gik Møller og Oatts gå i dialog med studerende og forskere omkring begreberne improvisation, kreativitet, innovation og identitet og illustrerede, hvordan de igennem musikken arbejder med begreberne. Gæsteforlæsningen foregik på Aalborg Universitet og var arrangeret i samarbejde med musikuddannelsen og støtte af Kunstrådets DIVA-ordning.
stacks_image_B961E190-0D00-4A9C-85DC-3B789F27DB95
Jason Marsalis er den yngste af Marsalis-brøderne, som alle har markeret sig på den internationale jazzscene. Clinic'en tog udgangspunkt i Marsalis erfaringer og baggrund, og handlede bl.a. om trommespil og musik fra New Orleans samt, hvordan man spiller i forskellige musikalske sammenhænge. Jason fortalte og spillede akkompagneret af Søren Møller (piano) og Jesper Bang Pedersen (bas) ligesom deltagerne havde mulighed for at stille spørgsmål og spille med Jason. Clinic’en blev arrangeret i samarbejde med DMF-Aalborg, Den Rytmiske Aftenskole og Huset.
stacks_image_41AE40D6-3AFB-4DD8-8AB3-61E32A7DCAE3
Projektet blev lavet i samarbejde med Tversted Jazzy Days og Huset i starten af 2008. Resultatet blev compilation-Cd’en “Nordjysk Jazz 2008” indeholdende musikken fra otte nordjyske jazzgrupper. Cd’en blev distribueret til landets spillesteder og jazzfestivaler med det mål at formidle jazz fra Nordjylland. Derudover indgik Jazzformidling.dk samarbejdsaftaler med Vrå Højskole og Studenterhuset i Aalborg om at præsentere de deltagende grupper ved en række "Nordjysk Jazz Live!" events. Nordjyske Jazztalenter er som projekt blevet videreudviklet igennem 2008 og er nu integreret i "Vinterjazz i Huset". Projektet blev støttet af Kulturaftale Nordjylland, Tversted Jazzy Days og Christian Den Fjerdes Laug.